Picture of wine glasses

Hvad er blåbær ?

Blåbærrets historie
Hvad er blåbær ?
Indholdsstoffer
Helsevirkning

T

Hvad er blåbær?

Vi har på Halskenbjerg ofte fået spørgsmål og kommentarer om, at "det jo ikke er blåbær". Og det forstår vi godt, for mange danskere kender ikke rigtigt til blåbær. Nogle har måske set vild blåbær (Vaccinium Myrtillus) i den danske natur. Denne er karakteriseret ved sav-takkede bladrande og er ca. 30 cm høj. Andre har også fundet "blåbær" i naturen - men taget fejl af de blå bær på mosebøllen (Vaccinium Uliginosum). Mosebølle er en lille busk på 30 cm, men med glatte bladkanter.

På denne side vil jeg opbygge en lille beskrivelse af blåbær-planterne. Siden er endnu ikke fuldt udbygget.

Vaccinium

Den vilde blåbær-plante, som kendes af mange danskere, hører til i familien af Vaccinium-arter. Af planter i denne gruppe findes over 450 individuelle typer. Herunder tyttebær, tranebær, dansk vild blåbær, mosebølle m.v. Men langt de fleste arter findes i udlandet, og her er mange flere underarter af blåbær. Den type, der dyrkes og sælges i dag, tilhører flere familier og kan have en vækst fra ca. 30 cm (som den danske typer også har) og så helt op til en højde på 6 meter!!! Alle sorter har deres kendetegn. Danske vilde blåbær er små i bærrene og - ganske rigtigt - gennemfarvet rød/blå.

Dansk mosebølle er også blå udenpå, men nærmest hvid indeni. Mosebøller, Vaccinium Uliginosum, har et anderledes sammensat indhold af stoffer. I plantelitteraturen anser man plantens bær for svagt giftigt/euforiserende. Det anbefales, at man IKKE spiser dens frugter. Se f.eks. Lademanns naturfører.

De arter, man dyrker, tilhører flere underarter af Vaccinium f.eks. Vaccinium Corymbosum og Vaccinium Angustifolium, disse er kendetegnet ved det karakteristiske blå bær - men også ved grønt frugtkød (indre) - og meget store bær. 

Den underart, som danskerne kender, kaldes i mange lande "skov blåbær" og hedder Vaccinium Myrtillus. Den har kun ganske små bær, og disse har en meget sart skal.

Viste du, at der også findes andre farver blåbær? Vaccinium Parvifolium har f.eks. røde "blåbær".