Nyttig viden om blåbær i hverdagen

Vi har på Halskenbjerg ofte fået spørgsmål og kommentarer om, at “det jo ikke er blåbær”. Og det forstår vi godt, for mange danskere kender ikke rigtigt til blåbær. Nogle har måske set vild blåbær (Vaccinium Myrtillus) i den danske natur. Denne er karakteriseret ved sav-takkede bladrande og er ca. 30 cm høj. Andre har også fundet “blåbær” i naturen – men taget fejl af de blå bær på mosebøllen (Vaccinium Uliginosum). Mosebølle er en lille busk på 30 cm, men med glatte bladkanter. 

Vaccinium

Den vilde blåbær-plante, som kendes af mange danskere, hører til i familien af Vaccinium-arter. Af planter i denne gruppe findes over 450 individuelle typer. Herunder tyttebær, tranebær, dansk vild blåbær, mosebølle m.v. Men langt de fleste arter findes i udlandet, og her er mange flere underarter af blåbær. Den type, der dyrkes og sælges i dag, tilhører flere familier og kan have en vækst fra ca. 30 cm (som den danske typer også har) og så helt op til en højde på 6 meter!!! Alle sorter har deres kendetegn. Danske vilde blåbær er små i bærrene og – ganske rigtigt – gennemfarvet rød/blå.

De arter, man dyrker, tilhører flere underarter af Vaccinium f.eks. Vaccinium Corymbosum og Vaccinium Angustifolium, disse er kendetegnet ved det karakteristiske blå bær – men også ved grønt frugtkød (indre) – og meget store bær. 

Den underart, som danskerne kender, kaldes i mange lande “skov blåbær” og hedder Vaccinium Myrtillus. Den har kun ganske små bær, og disse har en meget sart skal.

Viste du, at der også findes andre farver blåbær? Vaccinium Parvifolium har f.eks. røde “blåbær”.

Der er mange sunde sager i blåbær

Blåbær indeholder mange komplekse organiske syrer og mineraler samt mange vitaminer. På nogle områder indeholder blåbær mineraler i mængder, der ikke ses i andre frugter og bær.

Her er en oversigt, der er generelt gældende for blåbær.

Blåbær som folkemedicin

Blåbær har i mange århundreder været anvendt som folkemedicin. Blåbær har bl.a. været kendt for den positive indvirkning på synet. Ligeledes har blåbær været anvendt som mave- og tarmmedicin, specielt mod diarre. Man kogte simpelthen saft på blåbær og – ifølge overleveringer – skulle man mindst gemme en flaske saft vinteren over – så den var tilgængelig, når influenza o.s.v. satte ind i den sene vinter/tidlige forår.

Også i dag anerkender man den medicinske virkning

I dag går man jo noget mere videnskabeligt til værks, når helse-effekterne skal vurderes. Men det viser sig – endnu en gang kunne man fristes til at sige, at der ikke kun et tale om overtro i den gamle folkemedicin. Forskerne har rent faktisk kunnet påvise, de nævnte positive effekter, der var kendt i den gamle folkemedicin. Desuden har de kunnet påvise effekter på områder, der ikke tidligere har haft nogen bevågenhed, f.eks. blåbærs evne til at sænke kolesterol-tallet.

På http://www.ushbc.org/health.htm er der en komplet list over alle de helse-effekter, man i dag mener at kunne dokumentere. Jeg vil kort opremse dem, men ikke kommentere disse yderligere, idet jeg blot referer til denne engelsk-sprogede hjemmeside.

Blandt de nævnte effekter er:

Antioxidanter:                  Blåbær er det bedste bær til at forsyne os mennesker med antioxidanter

Anti-ældning:                    Rotter har i laboratorieforsøg vist tegn på ”mindre ældning” og er dermed blevet mindre ”demente” i forsøget end de rotter der ikke fik blåbær. Læs evt. ”Blueberries May Restore Some Memory, Coordination and Balance Lost with Age”. Eller gå evt. på biblioteket og find en artikel fra Morgenavisen Jyllandsposten fra den 21.09.99 ”Gamle rotter har godt af blåbær”.

Bedre syn:                       Har positiv indvirkning på gråstær og giver desuden et bedre natsyn.

Sygdomsbekæmpende:     På flere universiteter forskes der i blåbærs generelle sygdomsbekæmpende egenskaber. På RUTGERS Universitet i New Jersey er der etableret flere forskningsprojekter til at afdække netop dette område. Her kan du læse mere.
Man har også blikket rettet mod blåbærs evner til at bekæmpe cancer. USDA ( USA’s landbrugsministerium) har derfor iværksat et program til at afdække mulighederne: ”Berries May Protect Against Cancer and Heart Disease”

Urinvejssygdomme:          Bær – men specielt te af blade fra blåbærplanten –  siges at have god virkning på urinvejssygdomme.

Som sagt henvises der til ovenstående Internetside for dokumentation og uddybning. Du vil også kunne finde andre links om sundhed i vores link-samling.

Som et sjovt lille indlæg kan nævnes, at blåbær har været anvendt i nogle forsøg på at standse diarre hos kalve og grise, med så stor succes at der i dag forhandles et blåbærprodukt til landbrugere i hele EU.

Man mener, at den gode virkning for maven skyldes en meget kompleks sammensætning af organiske syrer og mineraler i blåbær.

Der synes således ikke i dag at herske tvivl om blåbærs positive indvirkning på menneskers og dyrs helse. Med hvilken begrundelse man så spiser blåbær – og hvilke helbredende effekter man sigter efter – skal så være op til den enkelte.

Personligt spiser jeg blåbær – for den gode smag – og så glæder jeg mig over mit gode helbred.

Opdagelsen af højbusket blåbær

Blåbær er som kulturplante ganske ny i dyrkningsmæssig forstand. Blåbær er formentlig den bærkultur, som mennesket senest har forsøgt at dyrke. Det var først i begyndelsen af det 20. århundrede, at blåbær blev opdaget og dyrket som kulturplante.

Som i så mange andre tilfælde står der en kvinde bag alt – og blåbær-dyrkningen er tilsyneladende ikke nogen undtagelse. Man regner således, med at grundlæggeren bag den kommercielle blåbærdyrkning er Elizabeth Coleman White.

Elisabeth White i gang med en fotografering af blåbær

Elisabeth White blev født i 1871 og var den ældste datter af  Mary og Joseph White, New Jersey. Familien drev en tranebær-plantage (cranberry)  på ejendommen Whitesbog. Elizabeth begyndte tidligt at arbejde på familiens ejendom. I modsætning til hendes søstre blev Elizabeth aldrig gift, hun helligede sig helt og aldeles driften af familiens farm.

Tranebær modner og høstes sent på efteråret, og faderen og Elizabeth talte derfor om muligheden for at dyrke blåbær, som lever vildt på disse kanter. Men farmerne var generelt af den opfattelse, at blåbær ikke kunne dyrkes som kulturplante. Blåbær ville ellers passe perfekt ind i arbejdsrytmen på en tranebær-plantage, da blåbær modner primo august.

I 1911 læste Elizabeth en artikel i en publikation fra U.S.D.A. ”Experiments in Blueberry Culture” skrevet af Dr. Frederik V. Coville. Elizabeth læste artiklen for faderen, og de besluttede sig for at stille jord og ressourcer til rådighed for et forsøg på kultivering.

Elizabeth begyndte at udlove dusør til de personer der gik i skovene og sumpene for at plukke blåbær. Hvis de fandt buske, der var særlig gode i smagen, havde store bær o.s.v., kunne man få $2 for at bringe busken til Elizabeth. Endvidere blev busken navngivet efter finderen af busken.
Den første succesfulde plantning af blåbær fandt sted i 1912  i forbindelse med Elizabeths hus ”Suningive”.  Og allerede 5 år efter i 1916 var Elizabeth og Dr. Coville på markedet med blåbær dyrket i kultur. De første sorter var som sagt opkaldt efter finderne af buskene (woodsmen); Rubel, Harding, Sam, Grover, Adams og Dunphy.

Senere er der også kommet sorter til med navnene Elizabeth og Coville.

Blåbær i Europa

Blåbær kom først senere til Europa. Man regner med, at Dr. Wilhelm Heermann er den første, der planter blåbær i Europa i 1934 i Grethem ved Walsrode.

I Danmark har man plantet blåbær i haver i mange år. Erhvervsmæssig dyrkning af blåbær har ikke fundet udbredelse.  I midten af 1980’erne blev der imidlertid etableret en lille forening for blåbærdyrkere i Danmark; Danmarks Blåbær Avlerforening.

Siden 1988 har vi eksperimenteret med dyrkning af blåbær under danske forhold. Resultatet er af disse forsøg skal nu stå sin prøve på Danmarks største blåbærplantage: Halskenbjerg.

Læs mere på:
http://www.whitesbog.org

Whitesbog Preservation Trust. Elizabeth C. White’s blåbærfarm er i dag omdannet til et museum. Whitesbog Preservation Trust har bidraget med historiske billeder til denne hjemmeside.

(Special thanks to Whitesbog Preservation Trust for contributing to this website with historical pictures)http://www.dierking.de
Wilhelm Dierking er storproducent af blåbærplanter til frugtavl, en licensfremavler af de specielle New Zealandske  blåbær-sorter.http://www.blaubeerland.de